Det kan formentlig betale sig at tage større hensyn til ansatte, som har oplevet stress gennem længere tid. Det er budskabet fra psykolog, der netop har forsvaret en ph.d.-afhandling om stressramtes kognitive vanskeligheder.

Af Birgit Bruun Christensen

Langt de fleste stresspatienter vil opleve – måske ikke at blive sig selv igen – men at blive en ny men god udgave af dem selv. Samtidig vil der være en undergruppe, som fortsat har problemer et år efter. Det handler bl.a. om udfordringer med søvn og tilegnelse af ny viden.

Det er hovedbudskabet i et ny ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet, Health og Arbejdsmedicin Herning, Hospitalsenheden Vest, som psykolog Anita Eskildsen forsvarede den 5. maj i år. Hun har undersøgt stresspatienter ved Arbejdsmedicin Herning med spørgeskemaer og neuropsykologiske tests – både når stressreaktionen var værst og et år senere.

Hun hæfter sig især ved, at selvom de tidligere stresspatienter forbedrer deres kognitive funktion året efter, at de har fået hjælp fra klinikken, så når de alligevel ikke op på samme funktionsniveau som en kontrolgruppe.

– Jeg er faktisk overrasket over, at patientgruppen ikke har opnået en større bedring i løbet af 12 måneder. Det er kun 32 procent, som selv oplever, at de er kommet sig ordentligt, siger Anita Eskildsen. Desuden kommer det bag på hende, at over 60 procent ikke har fundet det muligt at komme tilbage til deres arbejdsplads.

Stress-budskab til arbejdspladserne

– Det fortæller mig, at lederne har svært ved at finde ressourcerne til at tage skånehensyn til en medarbejder igennem en længere periode. Derfor håber jeg, at ledere i højere grad vil forsøge at skabe mere rummelige arbejdspladser, hvor der er plads til at tage hensyn til eventuelle kognitive vanskeligheder hos ansatte, som har oplevet stress igennem en længere tid – også når de ellers virker raske igen, siger Anita Eskildsen.

Efter hendes vurdering vil det formentlig være en investering at skabe mere fleksible rammer og dermed give plads til, at nogle medarbejdere i en periode ikke kan præstere 100 procent.

– På den måde kan man måske forhindre at vedkommende bliver alvorligt ramt. Risikoen er jo, at vedkommende forsvinder fra arbejdspladsen i flere måneder og måske slet ikke kommer tilbage, siger hun.

Stress rammer selvtilliden

Gennem forskningsprojektet har Anita Eskildsen erfaret, at mange patienter har givet udtryk for, at stressen har ramt dem både på selvtillid og pengepung.

– En del ender i ledighed, og det giver økonomiske konsekvenser.  Men mange har også nævnt, at de har været overrasket over, at det kunne ske for dem. Så forestillingen om, at stress kun rammer særligt sårbare personer,  er der ikke hold i. Sådan forholder det sig nemlig ikke, fastslår Anita Eskildsen.

Ph.d. om stresspatienters udfordringer

  • ’Kognitive vanskeligheder ved arbejdsrelateret stress’ er et nyt ph.d. projekt af psykolog Anita Eskildsen. Det er støttet med midler af Arbejdsmiljøforskningsfonden.
  • Formålet har været at få indsigt i, hvor omfattende stresspatienters hukommelses- og koncentrationsproblemer var på det tidspunkt, hvor de søgte professionel hjælp, samt hvad der sker på længere sigt.
  • 119 personer har indgået i undersøgelsen, heraf 60 tidligere patienter med langvarig arbejdsrelateret stress og 59 raske kontrolpersoner. Patienterne blev testet ved deres første møde med Arbejdsmedicin Herning – og et år efter.

Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø