Internationale undersøgelser viser, at der en sammenhæng mellem lange arbejdsdage og en række helbredsrisici. Danske undersøgelser viser, at det ikke i samme omfang er tilfældet i Danmark.

Samlet set viser forskningen, at der generelt ikke er grund til bekymring, når det gælder danskernes helbred, som følge af længden af deres arbejdstid, siger professor Anne Helene Garde, NFA. Producent: Journalist Anne-Mette Holm, VFA.

Det er ikke godt for kroppen, hvis man arbejder for meget. Der skal være tid til hvile og restitution, og en række internationale studier har vist, at der er en sammenhæng mellem meget lange arbejdstider og en række helbredsrisici, fx hjertekarsygdomme, diabetes og slagtilfælde.

Men når man gentager de internationale studier blandt danske arbejdstagere, ser man ikke de samme sammenhænge. Der er generelt set ikke grund til bekymring over danskernes arbejdstid ud fra en helbredsmæssig betragtning, siger professor Anne Helene Garde fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Det skyldes dog antageligvis ikke, at danskere er gjort af et særligt stof og derfor bedre kan klare mosten.

Et reguleret arbejdsmarked

Helene Garde mener, at det i stedet må skyldes andre forhold, fx i arbejdsmiljøet eller at der i det danske samfund er en række forhold, der afbøder de helbredsmæssige konsekvenser, man ser i udlandet.

– Vi har et ret reguleret arbejdsmarked, når det kommer til arbejdstid. Så nogle af de forhold, man ser i flere andre lande, ser man ikke her. Desuden har vi gratis adgang til sundhedsvæsenet, vi har et socialt sikkerhedsnet, som kan hjælpe, hvis man bliver for syg til at arbejde, og så får man oftest en løn, man kan leve af, når man har fuldtidsarbejde. Derudover er der ikke ret mange danskere, der arbejder 55 timer om ugen eller mere. I vores studie var det faktisk mere end tre ud af fire, der arbejdede 32-40 timer om ugen, siger Anne Helene Garde.

Vi skal passe på udsatte grupper

Hun står bag en omfattende undersøgelse af danskernes arbejdstid og sammenhængen med hjertekar sygdomme og tidlig død. Undersøgelsen brugte samme metode som en international undersøgelse, der i 2017 nåede frem til, at der er sammenhæng mellem lange arbejdsdage og hjerte-kar sygdomme. Men i de danske undersøgelser fandt man overordnet set, at der ikke var en sammenhæng.

Men der også undtagelser i undtagelsen. For også i studier blandt danske arbejdstagere ser man en sammenhæng med visse helbredsrisici blandt nogle grupper af arbejdstagere. Både i de danske og de internationale undersøgelser er der indikationer på, at medarbejdere med lav socio-økonomisk status, fx ufaglærte, har forhøjet risiko for hjertekarsygdom, når de arbejder mere end 48 timer om ugen.

– Vi kan altså se, at der er grupper, vi skal være opmærksomme på. Det understreger, at det ikke er alle, der kan holde til at have meget lange arbejdstider, heller ikke i Danmark. Det kan også være, at der er særlige forhold i deres arbejdsmiljø. Vi ved nemlig ikke med sikkerhed, om det er selve det, at de har lange arbejdstider, eller om det er andre forhold i deres arbejde, siger Anne Helene Garde.

FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder

Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden, og til periodisk ferie med løn.

Regler om arbejdstid

Danmark har ingen generel lov om arbejdstid. Arbejdstiden fastsættes i ansættelseskontrakten, som eventuelt hviler på en overenskomst eller lokalaftale.

Der er dog tre lovfastsatte regler om arbejdstid: 11-timers reglen, reglen om et ugentlig fridøgn og 48 timers reglen.

  • 11 timers reglen” findes i Bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn, som fastslår, at den ansatte har krav på hvile i 11 timer inden for 24 timer.
  • Arbejdsmiljøloven fastsætter endvidere, at den ansatte har krav på et ugentlig fridøgn.
  • ”48 timers reglen” fastslår, at arbejdstiden over en periode på fire måneder højest må udgøre 48 timer i gennemsnit pr. uge.

Den ugentlige arbejdstid kan således være længere i nogle uger, hvis den kompenseres med kortere arbejdstid i andre uger. Denne regel stammer oprindeligt fra EU´s arbejdstidsdirektiv.

 

Kilde: Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø