Vi har sat Jonas Allentoft fra StrongMind Foredrag i stævne for at finde ud af, hvor eksperten oplever, at folk ofte går forkert, når de vil booke en foredragsholder – og om der overhovedet er nogen grund til at bruge et bookingbureau.

Af Jonas I. Allentoft, StrongMind 

Hvad er den største fejl folk gør, når de vil booke en foredragsholder?

Noget af det første vi spørger om er, om kunden kender foredragsholderen og hvilken slags arrangement det er. Vi ser næsten dagligt, at folk ønsker en specifik foredragsholder, men når vi spørger lidt ind, så finder vi ud af, at det er et potentielt mismatch. Det vil stadig være et rigtigt godt foredrag – kunden vil bare ikke få det ud af det, de havde håbet. Et eksempel kunne være en ”rolig” type efter en lang dag med faglige indlæg og regnskabstal, hvor de reelt set har brug for en med mere ”ild i røven”, der kan få folk på kanten af stolene.

Hvordan kan folk bedst sikre, at de ender med den rigtige type af foredragsholder?

Vi kører faktisk med en mental checkliste for hver eneste kontakt, vi har. Der er en lang række parametre, der kommer i spil, men de mest gennemgående er formål, deltagere, timing og emne. Det kan eksempelvis være, om deltagerne er ”tvangsindlagt” eller skal tiltrækkes (hvilket påvirker kendis-faktoren)? Hvad skal energiniveauet være, skal det være et standardforedrag eller kunne tilpasses kunden (ikke alle gør dette)? Hvad er den rigtige placering i arrangementets program? Passer det ønskede emne med både de behov, der er og ikke mindst foredragsholderens kompetencer? Og så er der selvfølgelig budgettet, som også skal tænkes ind i det hele.

Har man nogenlunde styr på ovenstående, så er man meget langt i forhold til at finde det rigtige match.

Har folk så overhovedet brug for et foredragsbureau?

Udover at det ikke er fordyrende, og at mange foredragsholdere kun vil bookes igennem bureau, da de ellers bliver lagt ned i henvendelser fra alt for store koncerner til den lokale 7. klasses projektuge, så er det én ting at vide, hvilke behov man har. Det er noget helt andet rent faktisk at have indsigten i en bred vifte af foredragsholdere og vide, hvem der så passer til de behov. Vi kender, har oplevet og kan rådgive indgående om foredragsholderne.

Kilde: StrongMind.dk