Af: Irene Aya Schou

Center for Offentlig Innovation (COI) lancerer nu Spredningsguiden, som gør det lettere at dele og genbruge innovation. Vi har ikke råd til at lade være, siger leder af COI, Pia Gjellerup. Se hvad to arbejdspladser har fået ud af guiden.

Vi får alle mere for skattekronerne, når innovation spredes. De offentlige arbejdspladser, der genbruger andres løsninger, kan springe blindgyderne over og spare udviklingsomkostninger.

Derfor har offentlige virksomheder en direkte forpligtigelse til at dele viden, mener Pia Gjellerup, leder af Center for Offentlig Innovation (COI).

– I den offentlige sektor har vi ikke bare mulighed for at dele forretningshemmeligheder med hinanden. Vi har pligt til det. Men heldigvis er det en af de pligter, der både er givende og sjove, siger hun.

Fordelen ved guiden er, at man via en tjekliste husker at stille de rigtige spørgsmål. Sagt af modtager af god idé.

Center for Offentlig Innovation har netop lanceret Spredningsguiden, som er relevant for alle offentlige medarbejdere og ledere, der ønsker at arbejde systematisk med spredning af innovation.

Guiden giver et overblik over spredningsforløbet og indeholder dialogværktøjer, som understøtter strukturerede samtaler mellem dem, der har udviklet værdifulde løsninger og dem, der ønsker at genbruge disse løsninger.

– I en tid, hvor staten, kommunerne og regionerne skal vende hver en krone, har vi ikke råd til at overse det enorme potentiale, der ligger i spredning af innovation, siger Pia Gjellerup, der oplever stor velvilje på offentlige arbejdspladser til at dele løsninger med andre.

Nogle løsninger kan kopieres direkte, mens andre skal tilpasses for at kunne virke nye steder. I begge tilfælde kræver det en systematisk dialog. En dialog, som Spredningsguiden understøtter.

Tjekliste til spørgsmål

På to offentlige arbejdspladser er man allerede i gang med at arbejde med Spredningsguiden, der via seks trin fører brugeren igennem en proces, hvor én løsning fra ét sted kopieres og tilpasses en ny kontekst.

Det ene hold er forankret i Region Sjælland og arbejder med at følge op på patienter, der har fået indsat en kunstig hofte. Der arbejdes på at projektet skal spredes til Køge, Holbæk og Gentofte Sygehus.

– Fordelen ved guiden er, at man får en direkte dialog mellem giver og modtager, og at man via en tjekliste husker at få stillet de rigtige spørgsmål. Guiden hjælper dig på vej, så du præcis ved, hvad der skal til for, at det kan komme til at fungere i egen kontekst, siger afdelingssygeplejerske Tine Kjøller Varmarken på Køge og Roskilde Sygehus.

Den gode idé, der skal spredes fra Region Sjælland, består i, at en sygeplejerske systematisk ringer hjem til patienter uger og måneder efter deres operation. Derved kommer patienterne sig hurtigere.

– I Region Sjælland er den telefoniske opfølgning blevet anvendt til patienter, der har fået indsat en kunstig hofte. Via spredningsguiden skal ideen nu udbredes til andre grupper f.eks. patienter med brækket hofte, siger Tine Kjøller Varmarken, der understreger at den helt store udfordringer er at få parret giver og modtager.

– Vi ved ikke, hvad alle andre har gang i. Der findes ikke nogen fælles portal i Danmark, hvor man kan gå ind og søge på, hvem der har tænkt lignende ideer. Til gengæld har vi en masse netværk i vores forskellige faggrupper. Dem skal vi bruge, og så skal vi blive bedre til at snakke med hinanden på tværs af faggrupper, siger Tine Kjøller Varmarken.

Nemmere at sælge ideen

Det andet hold arbejder med at oversætte projekt ’Klagedrevet innovation’ fra Roskilde Kommune til NaturErhvervstyrelsen. Specialkonsulent Signe Nielsen i NaturErhvervstyrelsen kalder Spredningsguiden for et nemt og systematisk værktøj.

– Guiden giver en meget dybere forståelse af, hvad projektet indeholder, og det er nemmere at gå tilbage i egen organisation og forsøge at sælge ideen.

Ifølge Signe Nielsen er ”spredningen” i sin første fase. Helt konkret er NaturErhvervstyrelsen således ved at undersøge, om ’Klagedrevet innovation’, der går ud på at tage tidlig kontakt til klagerne og se klager som noget positivt, overhovedet kan overføres. For Signe Nielsen er ideen ”super interessant”.

– Vi har selv tænkt tanken, at man kunne gøre noget lignende. Men her er et konkret projekt med konkrete erfaringer og resultater. Så hvorfor genopfinde den dybe tallerken, siger hun.

I Roskilde Kommune håber projektleder Pernille Kapler Andersen, at andre offentlige arbejdspladser kan få gav af projekt ‘Klagedrevet Innovation’.

– Projektet har ændret den måde, vi i kommunen behandler klager på. Det har medført mere tilfredse borgere, gladere medarbejdere og mindre administrationstid, siger hun.

 

Kilde: Personaleweb