Unges arbejdsmiljø og sikkerhed er udfordret på flere måder. De unge er nyansatte, de ligger ofte lavt i hierarkiet, er som regel ansat i kort tid eller under uddannelse, og de kopierer hurtigt ældre kollegers gode såvel som dårlige vaner. Derudover er unges brug af de nye digitale arbejdsmarkeder et ret uudforsket område.

Unge skal have en god og sikker start på arbejdslivet, de skal trives psykisk og fysisk, og vi skal sikre, at de ikke kommer til skade, så de kan klare sig på arbejdsmarkedet resten af deres arbejdsliv.

Men mange unge mellem 18 og 24 år har det svært på jobbet, selvom de også føler sig anerkendt af kolleger og ledelse i lige så høj grad som de ældre. Det viser tal fra NFA’s undersøgelse ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark´’ fra 2012 til 2016. De unge oplever flere arbejdsulykker, mere fysisk hårdt arbejde og føler sig mere stressede sammenlignet med deres ældre kollegaer. Desuden er især unge kvinder mere stressede og bliver oftere end ældre udsat for seksuel chikane.

Tre vigtige pointer om at sikre unges arbejdsmiljø og sikkerhed

Spørgsmålet er, hvordan man bedst muligt sikrer de unge en god start på arbejdslivet. Seniorforsker Johnny Dyreborg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø peger på tre ting i forhold til de unge. Det første punkt er at huske på, at unge er en sammensat gruppe:

Hvis man ser på de unge som en ensartet gruppe, der mangler viden og erfaring i arbejdslivet, er der en risiko for at lægge for stor vægt på individuelle tiltag som instruktion og vejledning, og glemme betydningen af arbejdsforholdene og sikkerhedskulturen på de arbejdspladser, hvor de unge beskæftiges. Nogle unge arbejder i faglærte jobs, nogle unge har et job ved siden af deres studier, og andre unge arbejder som ufaglærte, de har måske afbrudt deres uddannelse af en eller anden grund, og det er måske de sidstnævnte, der især er udsat, siger seniorforsker Johnny Dyreborg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Det andet punkt, er, at det ikke er nok at satse på, at de unge får undervisning i arbejdsmiljø og sikkerhed ude på erhvervsskolerne; for så rammer vi skævt med vores indsatser:

Vi må huske på, at kun ca. hver femte af de unge søger ind på en erhvervsuddannelse, mens 75 procent går i gymnasieskolerne. Dermed fanger vi ikke de mange unge, der har et job ved siden af studierne. Og det er vigtigt at vide, at flaskehalsen er sikkerhedsklimaet ude i virksomhederne, når de unge kommer i praktik, og ikke skolerne, siger han og fortsætter:

Vores forskning, som især drejer sig om bygge- og anlægsbranchen, viser, at der ikke er forskel på sikkerhedsklimaet på de danske og svenske erhvervsskoler, der er vi lige gode. Men når det gælder arbejdspladser indenfor bygge og anlæg, har danske virksomheder et dårligere sikkerhedsklima end de svenske virksomheder, som generelt har langt færre arbejdsulykker end de danske. Så vores forskning peger på, at det er på arbejdspladserne, der skal sættes ind, siger Johnny Dyreborg.

Det tredje punkt er, at der er en stor forskel på instruktion, oplæring og opfølgning på unges sikkerhedspraksis:

Selvom de unge er instrueret i, hvordan de udfører deres arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt korrekt, så går der kun kort tid, før de har kopieret arbejdsvanerne fra de erfarne kollegaer. Derfor skal vi i højere grad rette fokus mod de arbejdsvaner og rutiner, der allerede er på arbejdspladsen, når de unge møder op, og ikke kun bruge krudtet på de unge. De unge vil typisk kopiere erfarne medarbejderes arbejdspraksis, for at opnå anerkendelse, og det er det vigtigste for de unge, siger Johnny Dyreborg.

Forebyggelse fra det første job

Ser man på det fysiske arbejdsmiljø, oplever mange unge i højere grad end de ældre, at de sættes til fysisk hårdt arbejde. Det kan få følger senere i arbejdslivet, hvis ikke man tænker på at forebygge fra det allerførste job:

Mange unge oplever, at deres arbejde i højere grad end de ældres er fysisk hårdt, og derfor er det vigtigt at sætte ind med en tidlig forebyggende indsats på arbejdspladsen, allerede når de unge starter i deres første job. Min forskning viser, at jo flere år man har tungt løftearbejde gennem arbejdslivet, jo større er risikoen for langtidssygefravær og førtidspension, hvilket understreger betydningen af at sætte ind tidligt i arbejdslivet, siger seniorforsker Emil Sundstrup, NFA.

Nye digitale arbejdsformer uden sikkerhedsnet

Ser man på andre grupper af unge, er der for en voksende gruppe tale om midlertidige, kortvarige jobmuligheder for fx studerende eller færdiguddannede:

Der er en voksende gruppe af unge i løse, kortvarige ansættelser, og alt tyder på, at den type jobs kommer der flere af i fremtiden. Dvs. job, hvor de unge går fra job til job og fra projektansættelse til projektansættelse, ligesom det altid har været i den kreative verden. Men i dag vil man i stigende grad kunne finde den slags job i flere brancher på blandt andet de kommercielle digitale platforme, som er en slags køb og salg af arbejdsopgaver, siger lektor Mette Lykke Nielsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet.

Det udfordrer arbejdsmiljø og sikkerhed på nye, ukendte måder, men der er en begrundet mistanke om, at jo mere løst tilknyttede de unge er, jo mere udsatte er de også, forklarer Mette Lykke Nielsen. Derfor har hun i samarbejde med bl.a. Johnny Dyreborg fået penge til et projekt, der drejer sig om risici og arbejdsmiljø blandt unge på de nye digitale arbejdsmarkeder (se nedenfor):

-Der er tale om hyper-fleksible arbejdsformer på de digitale platforme, som især de unge er hurtige til at tage til sig, fordi det passer dem godt. Men der kan være en række konsekvenser for arbejdsmiljøet, som vi ikke ved særlig meget om i Danmark endnu. Nogen vil kalde dette arbejde, som findes via de kommercielle, digitale platforme for ’prekære’, fordi der er en høj grad af økonomisk og social usikkerhed forbundet med denne type arbejde. Det vil sige, at både arbejdsmiljølovgivningen, som vi kender den, og tanken om at have en fast arbejdsplads med kollegaer og ledere, er udfordret, siger Mette Lykke Nielsen.

Hvem er de unge?

I NFA’s undersøgelser Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark er de unge gruppen mellem 18 og 24 år. Men gruppen er meget differentieret og kan ifølge seniorforsker Johnny Dyreborg, NFA, og hans kolleger i unge-forskningen, omfatte seks kategorier:

  1. Uddannede (faglærte) medarbejdere
  2. Elever/lærlinge
  3. Studerende med deltidsjob
  4. Unge, som holder sabbatår
  5. Unge med et afbrudt uddannelsesforløb
  6. Vikarer

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø