Dansk forskning har brug for alle talenter – uanset køn. Og dansk forskning har brug for både mænd og kvinders perspektiver og nysgerrighed i forskningen. Kvinder udgør i dag mere end halvdelen af de færdige kandidater fra de danske universiteter og næsten lige mange mænd og kvinder gennemfører en ph.d.-uddannelse. Alligevel er der langt færre kvinder end mænd blandt de universitetsansatte forskere. Og jo længere frem i et typisk karriereforløb for forskere man kigger, jo lavere er andelen af kvinder.

Andelen af kvindelige forskere på de danske universiteter er steget fra 27 procent i 2007 til 34 procent i 2017. Trods den stigende andel kvinder, er der dermed i 2017 fortsat ansat næsten dobbelt så mange mandlige som kvindelige forskere på de danske universiteter. Andelen af kvinder er især steget på professorniveauet – fra 13 procent i 2007 til 22 procent i 2017. Andelen af kvinder på adjunktniveauet er steget fra 38 procent i 2007 til 40 procent i 2017 og på lektorniveauet fra 27 procent i 2007 til 33 procent i 2017.

Stigningen i andelen af kvinder på professorniveauet har været jævn gennem de seneste ti år, mens andelen af kvinder på adjunkt- og lektor-niveauet de senere år har været mere stabil. Andelen af kvinder på adjunktniveauet har siden 2011 svinget omkring 40 procent, og siden 2015 har andelen af kvinder på lektorniveauet været 33 procent.

Dansk forskning har brug for både mænd og kvinder Dansk forskning har brug for, at vi får alle talenter i spil. Det er derfor fortsat en væsentlig udfordring for dansk forskning, at kun 22 procent af professorerne på de danske universiteter er kvinder, og at andelen af kvindelige forskere falder i takt med udviklingen i en typisk forskerkarriere – fra at kvinder udgør knap halvdelen af færdige ph.d.- studerende til at kun godt hver femte professor er kvinde. Det fremgår bl.a. af aftalen om fordelingen af forskningsreserven for 2019.

Samlet er der brug for en bred rekruttering og en god udnyttelse af den samlede talentmasse for at fremme kvaliteten i dansk forskning. Det er derfor vigtigt, at universiteterne skaber gode rammer for de dygtige kvindelige forskere, så der i de kommende år bliver en bedre kønsbalance, herunder især på professorniveau

Et dansk studie har fx undersøgt betydningen af forskerens køn i forhold til valg af forskningsemner indenfor biomedicinsk forskning. Studiet viste, at der generelt er langt flere mænd end kvinder, der publicerer indenfor det biomedicinske område. Studiet viste endvidere, at kvindelige forfattere var overrepræsenteret indenfor områder relateret til den kvindelige krop eller sygdomme, samt indenfor sprog og kommunikation med patienter.

Mænd var derimod mest overrepræsenteret indenfor medicinske specialer (især knoglebrud og ortopædisk kirurgi). På baggrund af den lavere andel af kvindelige forfattere indenfor biomedicin og den store kønsskævhed blandt forfattere til artikler indenfor områder relateret til den kvindelige krop og sygdomme konkluderede studiet, at forskning i kvinders sygdomme ikke prioriteres i lige så høj grad som forskning i mandlige sygdomme til potentiel skade for kvinders helbred.

Selv om der generelt må formodes at være store sammenfald mellem mandlige og kvindelige forskeres valg af emner og metoder, så illustrerer det danske studie, at inddragelse af både mænd og kvinder i forskningen i højere grad vil understøtte, at forskningen tager højde for og inddrager relevante kønsperspektiver. Det gælder ikke mindst den biologiske forskel på mænd og kvinder, som fx har betydning i forhold til sygdomsforståelse, symptomer og behandling af sygdomme. Men det gælder også den sociale og samfundsmæssige forskel som fx mænd og kvinders forskellige familieroller, transportmønstre, arbejdsliv mv.

Kilde Danmarks talentbarometer 2018 – Uddannelses- og Forskningsministeriet