Om Nextwork

Nextwork er Nordjyllands største netværk for HR-personer. Netværket omfatter cirka 70 virksomheder, og netværket har tre netværksgrupper med eget hovedfokus. De tre områder er HR, jura og sparring.

Grupperne holder hver fire møder om året. Netværksmøderne afholdes i medlemsvirksomhederne, og alle grupper er faciliteret af en netværkschef, hvis opgave er at planlægge, indkalde og administrere møderne med det formål at optimere udbyttet for deltagelsen i møderne.

Grupperne indbyrdes har indflydelse på de valgte temaer til møderne, og i flere tilfælde er der udefra kommende indlægsholdere eller interne personer fra gruppen, som oppebærer den efterspurgte HR-viden til et bestemt temamøde.

Har du interesse i at deltage en af de tre grupper, og høre mere om grupperne, temaer og afholdelse, så kontakt os for yderligere dialog.

Nextwork har eksisteret i over 25 år, og er i dag en selvstændig netværksformidler i Nordjylland. Nextwork er ejet af DANSK HR, som er Danmarks største professionelle, uafhængige, netværksbaserede HR-organisation for HR-direktører, HR-chefer, HR Business Partners, HR-ansvarlige og HR-konsulenter.

De tre netværksgrupper

HR

Gruppen understøtter personer, der arbejder med HR-processerne lige fra tiltrækning, fastholdelse, organisationsudvikling og til afvikling. Over fire møder mødes gruppens medlemmer til indlæg, der er relevante for HR-personer, workshops og dialogdebat medlemmerne imellem eller med indlægsholderne.

Jura

Denne gruppe har et primært fokus på jura i forhold til ansættelsesret og andre juridiske områder i forhold til organisationsudvikling og afvikling. Gruppen har tilknyttet to juridiske eksperter, som henholdsvis er advokat og cand.merc. jur. Møderne bygger på konkrete indlæg og dialoger, som tager udgangspunkt i gruppens medlemsvirksomheder og relevante juridiske problematikker.

Sparring

Gruppens hovedfokus er sparring i forhold til de områder gruppens medlemmer har valgt som temaerne til de fire årlige netværksmøder inden for Human Resources og andre relevante arbejdsområder. Til møderne vil der være indlæg fra enten eksterne eller interne personer i forhold til temaerne på møderne. Møderne indeholder også sparringsmuligheder med de øvrige i gruppen for konkrete områder, som medlemmer ønsker at tage op til dialog.