Robotter er begyndt at bevæge sig ud fra aflukkede zoner på de danske arbejdspladser, så de kan dele arbejdsplads med deres menneskelige kollegaer. Det kræver nytænkning af sikkerhedsarbejdet og ikke mindst nye kompetencer hos medarbejderne.

Mennesker og robotter deler i højere og højere grad arbejdsrum ude i de danske produktionshaller. Det er med til at højne virksomheders produktivitet, og samtidig kan det gavne arbejdsmiljøet, fordi man kan overlade noget af det mere ensidige og nedslidende arbejde til robotkollegerne. Men det betyder også, at medarbejderne får en anden rolle på arbejdspladsen.

De nye såkaldt samarbejdende robotter adskiller sig fra de mere traditionelle industrirobotter ved, at der ikke er de samme krav til afskærmning, som ellers har været et grundlæggende princip. De samarbejdende robotter er i stedet for afskærmning forsynet med sensorer, som stopper robotten, hvis den for eksempel er ved at ramme et menneske.

Nyt koncept for sikkerhed

I Japan har en gruppe forskere arbejdet med at udvikle et nyt koncept for sikkerhed, der tager højde for, at man ikke længere kan bruge principper som afskærmning og indhegning, når menneske og robot skal arbejde tæt sammen for eksempel ved et samlebånd. Doktor Toshihiro Fujita har for nyligt været på besøg i Danmark, hvor han fortalte om konceptet.

– Set i lyset af den 4. industrielle revolution med en stadig større udbredelse af digitalisering og kunstig intelligens er det nødvendigt at udvikle et nyt koncept for sikkerhed, der tager højde for nye produktionsformer, siger han.

Det hænger også sammen med, at forbrugerne efterspørger mere unikke produkter, så der bliver ikke længere fremstillet så store mængder, som de gamle industrirobotter var gode til. Det kræver, at vi tænker sikkerhed på en ny måde, siger han.

Toshihiro Fujita bruger løven som et billede på risiko. Hvor man i sikkerhed version 0.0 ikke havde nogen sikkerhedsrestriktioner, havde man ved version 1.0 forsøgt at indkapsle og afskærme faren. Ved version 2.0 tænkes risikovurderingen på en ny måde, hvor ny teknologi som eksempelvis sensorer gør det muligt at have et tættere samarbejde mellem menneske og maskine.

– Vi har udviklet det, vi kalder løvemodellen, der viser, at hvor man tidligere satte løven i et bur, skal vi nu lære at samarbejde. Vi kan ikke bruge de traditionelle principper, hvor en maskine automatisk stopper, hvis et menneske overskrider en bestemt linje rundt om den, siger han.

Hvad er en samarbejdende robot?

Samarbejdende robotter kombinerer robotternes evne til at lave fysisk hårdt arbejde og mange gentagelser med menneskers evne til at løse mere komplekse opgaver.

Kræver flere kompetencer

Danmark er blandt de absolutte frontløbere inden for robotteknologien. Vi er i top 10 over lande med flest industrirobotter pr. ansat, viser en opgørelse fra Dansk Metal. I Dansk Metal hilser man udviklingen med flere samarbejdende robotter velkommen. Og man frygter bestemt ikke, at medlemmerne vil blive overflødige.

– Det sparer vores medlemmer for en masse af det nedslidende, ensidigt gentagne arbejde, siger Jan Toft Rasmussen, miljøsekretær i Dansk Metal.

En forudsætning er, at alle, både unge og ældre, får de kompetencer, der skal til for at håndtere robotterne. Det er ikke nødvendigvis ligetil at gå fra at stå for nogle manuelle processer, hvor man kan overskue hele forløbet, til at skulle styre eller indgå i en automatiseret linje.

– Det kræver noget andet af medarbejderne, men det er en omstilling, som vi er godt i gang med. Populært kan man sige, at alle skal rykke et trin op ad kompetencestigen, siger Jan Toft Rasmussen.Det sparer vores medlemmer for en masse af det nedslidende, ensidigt gentagne arbejde.
– Jan Toft Rasmussen, miljøsekretær i Dansk Metal

Det sparer vores medlemmer for en masse af det nedslidende, ensidigt gentagne arbejde.
Jan Toft Rasmussen, miljøsekretær i Dansk Metal

Kan forbedre sikkerheden

I Arbejdstilsynet er man også opmærksom på de nye samarbejdende robotter, men det er ikke noget, man har oplevet problemer med, selvom der ikke længere er krav om, at der skal være indhegning rundt om alle typer robotter, fortæller chefkonsulent i Arbejdstilsynet Anders Mortensen.

– En samarbejdende robot er normalt konstrueret med sensorer, som stopper robotten, hvis for eksempel armen rammer et menneske. Men virksomhederne skal typisk montere forskellige typer af værktøj for enden af armen, og her vil det være nødvendigt at vurdere og sikre arbejdsmiljøet for de medarbejdere, som skal arbejde tæt sammen med robotten.

Men samarbejdende robotter kræver mere end bare at tage den op af kassen og sætte den direkte ind i produktionen. De skal testes og tilpasses den enkelte arbejdsplads.

Teknologisk Institut åbnede sidste år et nyt laboratorie med testudstyr, der skal hjælpe virksomhederne med at risikovurdere og måle samarbejdende robotters tryk og kraft ved kollisioner med deres fremtidige kolleger – mennesker.

– Selvom vi har en standard, nemlig ISO/TS 15066, der regulerer, hvor ondt det må gøre at komme i kontakt med en samarbejdende robot, er en af udfordringerne stadig, at det er svært at ramme det rigtige niveau. Det svarer lidt til den diskussion, der har været i mange år i forhold til tunge løft. Det, der er tungt for den ene, er ikke nødvendigvis tungt for den anden, fortæller Søren Peter Johansen, faglig leder på Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut har sammen med fire andre europæiske vidensinstitutioner startet det såkaldte COVR-projekt. Projektets hoved-formål er blandt andet at udarbejde enklere godkendelsesmetoder, så virksomheder hurtigere kan udvikle, producere og installere sikre robotløsninger.

Om COVR-projektet

Nyt, fælleseuropæisk projekt skal løfte arbejdsmiljøet for de såkaldte cobots. Initiativet hedder COVR og finansieres af EU. COVR skal bidrage til at øge sikkerheden for mennesker og robotter, der deler arbejdsrum i produktioner rundt omkring i verden.

Fem europæiske vidensinstitutter – med danske Teknologisk Institut i spidsen – er derfor gået sammen med en fælles mission om at gøre det langt nemmere at løfte arbejdsmiljøet og produktiviteten med samarbejdende robotter.

COVR består af Teknologisk Institut, italienske National Research Council, tyske Fraunhofer IFF, franske Alternative Energies and Atomic Energy Commission og hollandske Roessingh Research and Development.

Hvad siger loven

Lovmæssigt er det maskindirektivet, der gælder overordnet for alle maskiner. På baggrund af maskindirektivet bliver der udviklet standarder for den specifikke maskine.

Sidste år trådte den tekniske specifikation ISO/TS 15066 i kraft med krav og vejledning til udviklingen af samarbejdende robotter, og EU Parlamentet arbejder lige nu på at gentænke retningslinjer for robotter på arbejds-markedet, ligesom de opfordrer Europa-Kommissionen til at oprette et europæisk agentur for robotteknologi og kunstig intelligens.

Kilde: Arbejdsmiljø